Spring til indhold

Sikre byggepladser

An adult male installing a solar panel on a rooftop, highlighting clean energy technology.

Der var en gang, hvor byggearbejdere klatrede rundt på bjælker i 50 meters højde uden andet end deres livsfarlige mod og en kop kaffe i maven. I dag ved vi heldigvis bedre. Faldsikring er en vigtig prioritet i alle arbejdssituationer, hvor der udføres arbejde i højden eller på steder, hvor der er risiko for fald eller nedstyrtning.

Men hvad betyder det egentlig for dig som professionel i byggebranchen? Og hvilke konkrete krav stiller loven til dit sikkerhedsudstyr?

Lovgivning og ansvar: Hvem hænger på sedlen, hvis uheldet sker?

Det er arbejdsgiverens ansvar, at der under arbejdets udførelse er opsat foranstaltning til forebyggelse af fald. Dette kunne eksempelvis være stillads, brug af lift, opsætning af rækværk eller personligt faldsikringsudstyr.

Men hvornår er det egentlig lovpligtigt at bruge faldsikring? Hvis du skal udføre en arbejdsopgave, hvor der er en risiko for fald, eller hvor der er 2 meter fra lodret fald på et plant arbejdsområde, så er det påbudt at anvende faldsikringsudstyr.

Din egen højde skal desuden medregnes i beregningen. Så hvis du er 1,8 meter høj og står på et tag i 1,5 meters højde, så har du reelt 3,3 meter at falde – og så skal sikkerhedsudstyret frem.

Grundlæggende sikkerhedskrav til faldsikringsudstyr

Alle dele der bruges som faldsikringsudstyr, skal være CE-mærket, og der skal altid medfølge en brugsanvisning. Men det er ikke kun mærkningen, der er vigtig. Ankerpunktet skal kunne modstå belastning på mindst 12 kN for én person.

For at sætte det i perspektiv: 12 kN svarer til cirka 1.200 kg. Det er ikke småting.

Faldsikringsseler: Dit personlige sikkerhedsnet i højden

Her kommer vi til hjertet af sagen. En faldsikringssele er langt mere end bare nogle remme syet sammen. En faldsikringssele har remme om bryst, liv, sæde samt lår, og den skal sidde præcist rigtigt for at fungere optimalt.

Men hvor ofte tænker vi egentlig over komforten? Faldseler benyttes ofte til langvarige arbejdsopgaver, og det kræver en faldsele, som ikke kun opfylder de gældende sikkerhedsstandarder, men også prioriterer brugerens komfort.

Sådan sidder selen korrekt

Faldsikringsselen skal sidde tæt på kroppen, så tæt at en flad hånd kun lige knapt kan komme imellem faldsikringssele og krop. Det lyder måske ubehageligt, men det er altafgørende for din sikkerhed.

En løst siddende sele kan i værste fald forårsage alvorlige kvæstelser, hvis du falder. Tænk på det som en sikkerhedssele i bilen – den skal sidde stramt for at virke.

Vægtgrænser og tekniske specifikationer

Der er vægtgrænser for brug af faldsikringsudstyr typisk 136/140 kg og det indbefatter personens vægt, tøj + udstyr. Det betyder, at hvis du vejer 85 kg og har 20 kg udstyr på, så er du helt oppe på grænsen af, hvad standardudstyr kan klare.

Materialer og kvalitet

Når vi taler om seler til faldsikring, så handler det om materialer, der skal kunne tåle hårdt slid og samtidig bevare deres styrke år efter år. Samtlige faldseler overholder alle EN-normer og gældende lovgivning og opfylder dermed alle krav og standarder for sikkerhed.

Men normer er én ting – den reelle kvalitet er noget andet. De bedste seler er produceret med fokus på både sikkerhed og komfort, ofte af specialiserede europæiske producenter, der har årtiers erfaring med sikkerhedsudstyr.

Levetid og vedligeholdelse

Her bliver det interessant: Langt de fleste seler har en brugstid på 10 år fra produktionsdato, men mange bliver slidt efter bare 1-3 år og nogle bruges bare én gang fordi de bliver smurt ind i olie eller andre kemikalier.

Faldsikringsseler skal, som alle typer faldsikringsudstyr, gennemgås og serviceres minimum én gang årligt. Det er ikke bare et godt råd – det er et lovkrav.

Forestil dig, at du skulle stole på en bremseskive, der ikke er blevet tjekket i tre år. Det ville du aldrig gøre i din bil, så hvorfor skulle du gøre det med dit faldsikringsudstyr?

Valg af den rette sele til opgaven

Ikke alle faldsikringsseler er skabt lige. Faldseler fås i forskellige modeller, så selerne passer bedst muligt til den specifikke arbejdsopgave, der udføres – fx vinduespudsning eller arbejde på tagkonstruktioner.

En tagdækker har andre behov end en facaderenser. En murersvend, der arbejder på et stilladssystem, har igen andre krav til sin sele end en industribestiger, der skal ned i en silo.

Instruktion og træning: Det overses ofte

Brugeren skal være instrueret i korrekt anvendelse af udstyret og oplysning om mulige konsekvenser af ikke at anvende det anviste faldsikringsudstyr.

Men hvor ofte ser vi egentlig, at der bruges tid på ordentlig instruktion? Alt for sjældent. Normalt er instruktionen i korrekt brug et afgørende element i et korrekt faldsikringssystem.

Det hjælper ikke noget at have verdens bedste udstyr, hvis folk ikke ved, hvordan de skal bruge det korrekt.

Redning og evakuering: Den glemte del af faldsikring

Som bruger af faldsikringsudstyr, er det et lovkrav, at der udarbejdes en rednings- og evakueringsplan, når du anvender udstyret. Hvis du eksempelvis hænger i udstyret efter et fald, så skal du ned hurtigst muligt, da der på mindre en halv time kan skabes alvorlige problemer.

Mange tænker kun på at forhindre faldet – ikke på, hvad der skal ske efterfølgende. Men sandheden er, at at hænge i en faldsikringssele i længere tid kan være livsfarligt i sig selv på grund af såkaldt “suspension trauma”.

Den moderne tilgang til faldsikring handler derfor ikke kun om at forhindre fald, men om at skabe et komplet sikkerhedssystem, der tager højde for alle scenarier.

Er vi blevet bedre til faldsikring i byggebranchen? Absolut. Men der er stadig lang vej igen, før vi kan sige, at alle arbejdspladser lever op til de standarder, som både loven og den almindelige menneskelighed kræver.

Næste gang du spænder en faldsikringssele på, så tænk over, at den lille investering i tid og udstyr kan være forskellen mellem at komme hjem til familien – eller ikke gøre det.