Efterhånden som jeg bliver ældre, og ældre kan jeg godt se, at jeg også ser ældre ud. Det er sådan set ikke noget, jeg tænker over til hverdag. Men de dage, hvor jeg ser længe på mig selv i spejlet, imens jeg smører min dagcreme i ansigtet, så lægger jeg altså mærke til rynkerne, der ligesom bare er opstået. Jeg har mange rynker omkring øjnene. Smilerynker kalder man dem. Det var de første rynker, jeg lagde mærke til, at jeg havde. Jeg kan godt huske, da jeg først opdagede dem. Jeg lagde ikke så meget vægt på det. Syntes faktisk, at det gav mit ansigt mere charme og et strejf af autoritær modenhed? Men nu kan jeg se, at jeg også har rynker ved munden. Og på hagen.
Rynkebehandling?
Nogle af rynkerne er dybere, end de var for blot et års tid siden. Det har jeg allerede konstateret. Og ja, tanken er hos mig, når jeg sådan kigger på mit ansigt i spejlet: Skal jeg finde en skønhedsklinik, hvor de kan fjerne rynker. Smerteløst, og uden, at det egentlig kan ses? Vil der være noget ondt i det? Det tror jeg ikke. Gør det ondt at få en rynkebehandling? Det ved jeg ikke. Det kan være, at det gør lidt ondt på bankkontoen. Men faktisk ved jeg ikke, hvad en rynkebehandling koster. Jeg har slet ikke sat mig ind i den del af sagen. Det er vel noget, jeg også lige skal overveje.
Kosmetiske behandlinger er da OK
Når jeg tænker over få fjernet rynkerne, så kan jeg heller ikke lade være med at tænke på, hvad min veninde vil tænke og sige til mig. Hun er en meget sød og kærlig kvinde. Men hun har altså en stor besynderlighed: Alt skal udvikle sig naturligt – og kosmetiske behandlinger til kvinder finder hun unaturlige. Det er sådan en mærkelig idé, hun har. Hun mener ikke, at man skal fx aflive et dyr, hvis det lider ude i naturen. Hun mener, at dyret selv skal finde ud af at dø. Det, synes jeg, er brutalt.
På samme måde mener hun ikke, at der skal bruges shampoo, når håret skal vaskes. Hun kunne heller aldrig i sit liv finde på at bruge en dagcreme – endsige en almindelig håndcreme. Tandpasta er vist det eneste, hun har produkt omkring personlig pleje, som hun har brugt, og bruger.
Det er altså ikke skørt
Hvis jeg fortæller hende, at jeg påtænker at få en rynkebehandling med for eksempel botox, vil hun sige, at jeg er skør. Hun vil argumentere for, at det ikke er naturligt. Måske vil hun ovenikøbet skælde mig ud, fordi jeg har tanken. Men behøver hun at få det at vide? Nej, det gør hun ikke. Og jeg behøver ikke at gå i diskussioner med hende om, det er naturligt eller ej. En rynkebehandling er min sag. Ikke hendes. Så jeg holder mine tanker op at få mine rynker fjernet for mig selv. Og så må vi tage diskussionen, hvis hun nogensinde opdager, at jeg har fået rynkebehandlingen. Det er i øvrigt usandsynligt, at hun opdager det. Hun lægger jo ikke mærke til, hvordan folk ser ud. Hun lægger mærke til deres aura, siger hun.