Hver dag går jeg en lang tur langs stranden. Jeg går sammen med min hund. Det er en meget velopdragen hund, jeg har. Den lytter til mig, når jeg fortæller den, hvad den må og ikke må. Den kan dog også godt finde på at drille. Det gør den især, når den er legesyg. Den kan fx finde på at lade, som om at jeg ikke eksisterer og ignorerer fuldkomment, hvis jeg fortæller den, at den skal komme. Jeg ved godt, at den leger med mig. For den stopper og lader, som om at den har fået færten af noget meget interessant.
Velopdragen hund
Fordi den er så velopdragen, tillader jeg også, at den får lov til at løbe frit. Jeg ved, at den ikke vil ignorere mig, når jeg giver den en kommando. I min optik er der nemlig forskel på at tale med min hund og så at give den en kommando.
En kommando er bare lov. Den skal lystres. Og det bliver den. En ’samtale’ er noget andet. Det er sådan hyggesnak. Det er leg. Efter min mening, så er det sådan, det skal være. Kommandoer skal lystres. Samtaler skal være frivillige og hyggelige.
Andre hundejere
Her i morges mødte jeg så en anden hundeejer, som også var på stranden med sin hund. Sådan en mellemstor hund. En meget smuk hund. Men faktisk også en ret stærk hund. Jeg kender til racen. Hun havde sin hund i snor. Min løb fri. Da jeg gav kommandoen, at han skal lægge sig, lagde han sig. Rørte sig ikke ud af stedet, imens kvinden gik forbi med sin hund. Hendes hund ville meget gerne hen og hilse på min. Men det fik den ikke lov til. Hun kom hen imod mig. Trak i hunden. Den ville tilbage til min hund. Jeg hilste på hende og fortalte hende, at hun ikke skal være bange for, at min hund vil gøre noget ved hendes. Han bliver liggende. Hun var sød og fortalte mig, at hun sådan set er mere nervøs for, hvad hendes hund vil gøre.
Startet på kursus i hundetræning
Den er nemlig bare en stor hvalp, og de er først startet på et kursus i hundetræning her i sidste uge. Hun stoler ikke helt på at den vil lystre hende. Slet ikke når den er så ivrig efter at møde en anden hund. Jeg fortalte hende, at det kan jeg godt forstå – hunde skal jo i skole. Vi skiltes, og jeg gik hen til min hund. Satte snoren fast i halsbåndet. Vi gik. Jeg tænkte lidt på, at det egentlig er synd for hendes hund, at hun ikke stoler på den. På den anden side. Hvis hun er usikker, så gør hun det eneste rigtige: Følger et kursus i hundetræning, så hun kan opbygge den nødvendige selvtillid og få en god kommunikation med sin hund. Jeg håber bare, at hun får opbygget den selvtillid hurtigt, så hendes hund må hilse på andre hunde, de møder på deres vej. Jeg håber også, at hun når det, inden hunden er fuldt udvokset. Ellers får hun problemer. Den bliver jo meget stærk.