Spring til indhold

Indpakning og miljøhensyn

Pap er miljøvenlig emballage

Lige nu har fragtmænd og postfirmaer meget travlt. Der bliver transporteret pakker på kryds og tværs i hele landet. Julegaverne skal frem til tiden. Har vi ikke mulighed for selv at aflevere gaverne, ja, så har de fleste af os været på posthuset i god tid, fordi vi vil være sikre på, at julegaven ikke ankommer til modtagerne for sent. Og hvad er det så, vi har sendt. Hvad indeholder alle de pakker som forskellige logistikfirmaer sørger for, at vi får leveret i tide? Svaret er, at det ved vi naturligvis ikke. Men vi ved, at det er meget populært at sende en plakat som julegave. En plakat vejer ikke så meget, og er der noget, vi gerne vil spare på, så er det porto. Vi køber derfor en let gave. Porto er jo en ekstra udgift. Og jo tungere pakken er, jo mere porto, skal vi betale.

Plakatrør er miljøvenlige

Derfor køber vi paprør, som heller ikke er tunge. Og vi ruller plakaten sammen, så den kan ligge beskyttet inde i paprøret. Smart nok. Ret beset er de jo bæredygtig og miljøvenlig emballage, da pap er fint til genbrug. Men er du klar over, at du faktisk kan spare lidt ekstra på portoen, hvis du køber et paprør, der er enten firkantet eller trekantet? Køber du et rundt paprør, så skal du faktisk betale lidt mere i porto. Og hvorfor det?

Det har noget at gøre med, hvordan posthusenes robotter fungerer. De er nemlig ikke så intelligente, at de umiddelbart kan aflæse etiketten med navn og adresse til modtageren, hvis den sidder på et rundt paprør. Men de kan godt aflæse etiketten, hvis den sidder på et trekantet eller firkantet rør. Det har selvfølgelig noget at gøre med, at runde paprør ruller på transportbælterne, som pakkerne bliver læsset op på. Sorteringen af pakkerne bliver med andre ord forsinket, fordi der skal bruges mere tid på at ’stabilisere’ et rundt paprør. Med et firkantet paprør er der ikke nogen fare for, at det ruller rundt. Det ligger stabilt på bæltet. Aflæsningen kan derfor ske meget hurtigere. Så når du næste gang, skal sende en plakat til en kammerat eller et familiemedlem så køb, enten et firkantet eller trekantet paprør. Du sparer penge i porto.

Kan bruges til mere end plakater

Og ja, det kan godt være, at du ikke skal sende en plakat. Måske er det dit barnebarn, der skal have en lille ridepisk i julegave. Sådan en lang tingest kan du også nemt putte i et trekantet paprør. Den vil blive transporteret sikkert og hurtigt. Du sparer på portoen. Du kan selvfølgelig få paprør, der passer til længden eller bredden på den genstand, som du skal sende. Måske er det en genstand, der er ca. 70 cm lang – så køb et paprør, der er en lille smule længere – måske 72 cm. og sørg for, at det lukker sikkert i begge ender. Du kan finde paprør i mange forskellige mål.

Og er du i den situation, at du selv kan aflevere gaven, så er der selvfølgelig intet i vejen, for at du køber et rundt paprør. De fås også i mange forskellige længder og diametre.