Det er meget sent. Jeg er trådt ind. Lige så stille. Alle sover. Jeg går ud i køkkenet og finder en post-it på køkkenbordet. ”Der er en kold øl i køleren, og en tallerken i køleskabet. 1 minut i mikroovnen.” Jeg finder tallerkenen frem. Sætter den i mikroovnen. Finder øllen og et glas. Bestik ligger på bordet. Ding. Jeg tager tallerkenen ud og sætter mig til at spise. Maden får min mave til at holde op med at knurre. Jeg begynder at falde til ro. Den kolde øl gør godt. Jeg nyder at være hjemme. Også selv om hele familien er gået i seng for længe siden.
Travlt længe
Vi har haft meget travlt på byggepladsen i dag. Jeg var ude for at overse, hvordan det gik med at få lagt de der Estrich slidlagsgulve. Derefter var det tilbage til kontoret, og få lavet budgettet om. Vi har et underskud på en lille million. Vi bliver nødt til at skære ned på udgifterne til byggeriet nogle andre steder. Det er en svær nød at knække. Men sådan er det bare. Imens jeg sad og ledte efter smuthuller i budgettet og faktisk fandt en fejl, som hentede nogle tusinde kroner hjem, så blev jeg naturligvis ringet op af leverandøren, som har lovet os tæppefliser til gulvene. Han kan ikke levere til tiden.
Skulle have valgt A10
Jeg blev arrig. Jeg vidste, at jeg skulle have valgt tæppefliser fra A10 Gulve i stedet. Det er anden gang, han ikke kan levere til tiden. Han fik at vide, at han har en kontrakt, og at i den er der nogle betingelser. Han har lovet at gøre det bedste, han kan. På den anden side må jeg også forstå, at der er forsyningsproblemer. Ja, jeg har forstået, at alle er ramt af forsyningsproblemer. Det er bare ikke muligt for os at lave om på kontrakterne nu. Vi er inde i den fase af projektet, hvor alt helst bare skal køre som planlagt. Imens jeg sad der med mit budget, og imellem telefonopringninger til og fra leverandører blev jeg så også forstyrret af vores sekretær. Hun bad om at få en fridag. Uheldigvis kom hun, lige efter at jeg havde fået nej til at få en bedre pris på nogle vinduer til stueetagen. Så hun fik også et nej. Ingen fridag til hende. Jeg ved godt, at hun blev skuffet og sikkert bare melder sig syg den dag.
Må hellere revidere
Jeg må hellere revidere mit nej til ja i morgen. I morgen finder jeg sikkert en løsning, så jeg kan få vendt underskuddet i den gode retning – og godt inspireret af en positiv melding, jeg læste her. Jeg rejser mig fra spisebordet. Sætter tallerken og bestik i opvaskemaskinen. Lytter lidt til stilheden. Nyder den sidste slurk af min øl. Går ud i badeværelset og tager et brusebad. Børster tænderne og kryber ind i seng. Lægger mig ned og kan selvfølgelig ikke falde i søvn lige med det samme. Det kværner stadig rundt i baghovedet. Budgettet. Jeg må kigge på nogle af de små detaljer i morgen. Måske er der flere fejl. Måske kan jeg hente lidt her og der. Jeg lytter til min partners åndedrag. Og falder i søvn.