Spring til indhold

Camping og skiferier

Jeg synes, at mine børn er ret krævende lige i øjeblikket. Vi er næsten lige vendt hjem fra en dejlig bilferie til Italien. Vi var på camping ved adriaterhavskysten. Det er faktisk ikke mere end lige godt 2,5 måneder siden. Det var skønt. Men nu har de så ferie i en hel uge her i oktober. Efterårsferie. Og de skal jo ikke ud og høste kartofler eller den slags, som børnene skulle dengang tilbage i 1820’erne. Næh, nej. Mine børn vil på ferie! Meget gerne til et varmt sted. De har gået og gejlet hinanden op med nogle helt urealistiske drømme om, at vi skal flyve til Tenerife og ligge på stranden. Det er deres helt egen fantasi. Vi skal ikke flyve nogen som helst steder hen. Vi skal ikke på ferie. Min mand og jeg arbejder begge to, men er nødt til at tage nogle dage fri i den uge, hvor børnene har efterårsferie. Vi kan jo ikke efterlade dem alene herhjemme.

3 dage hver

Vi er enige om, at vi tager 3 dage hver især: Jeg tager de første 3 hverdage i ugen, og min mand tager de sidste 3 dage. Det betyder i praksis, at vi begge har fri om onsdagen. Så den dag skal bruges til, at vi laver noget sjovt sammen med børnene. Og så vil vi naturligvis gøre lidt ekstra ud af weekenderne, der ligger omkring skolernes efterårsferie.

Skal jeg være helt ærlig, så ville jeg sådan set også gerne sydpå ned til et lunere sted. Men det har vi simpelthen ikke tid eller økonomi til lige nu. Så det bliver noget med aktiviteter indendørs. Og er vejret til det, så, også nogle spændende aktiviteter udendørs. Fx har jeg lovet vores ældste datter, at hun må få sin første prøvetime på en rideskole. (Hun er 9 år og er vild med heste.) Det bliver sikkert en mudret ferie. Det er ok. Og ja, jeg vil da nyde at have 3 fridage sådan midt i det hele.

Skiferie næste år

Min mand og jeg har talt lidt om, at vi måske kan få råd til at tage på skiferie til februar (Næste gang, hvor børnene har ferie!) Vi har en idé om, at vi kan køre selv. Norge er jo ikke så langt væk. Og jeg har læst, at der er gode skisteder, som er meget børnevenligt. Det er måske en idé, at vi bruger lidt tid på at undersøge, hvad en skiferie til Trysil vil koste os. Og hvordan vi kan finansiere det.

Spare op til ferien

Vi er nødt til at spare lidt ekstra penge sammen. Og det er noget, som børnene må forstå. Vi har jo sat os lidt dyrt her i det nye hus. Min mand har jo også lånt penge til bilen, som vi købte, lige inden vi tog på kør selv ferie i år. Så der er nogle store udgifter i de kommende år. Måske skulle vi have ventet med at købe en ny bil. Det var bare urealistisk. Vi holder jo af at køre lange ture. Og en skiferie i Norge er slet ikke et urimeligt projekt.