Spring til indhold

Angst er stressende

Angst og stress

Ved du hvad araknofobi er?  Du kan sikkert udlede det fra ordet fobi, at det har noget at gøre med at være bange. Men ”arakno” siger dig intet. Jeg fortæller dig det lige: Arakno betyder i virkeligheden edderkop. Så araknofobi er angsten for edderkopper. Og ja, der er mange forskellige slags fobier. Det kan være det vi kalder for agorafobi, som er et totalt misforstået begreb. Folk tror at agorafobi er angsten for at gå over en tom stor plads – fx et torv. Det er det ikke. Agorafobi er angsten for at opholde sig på pladser hvor der er mange mennesker til stede! Og nej. Det er ikke klaustrofobi. Klaustrofobi er angsten for at være lukket inde.

Angst kan være sundt

Vi har alle sammen en eller flere små fobier i os. Og det er måske rigtigt godt. Den fortæller os, at vi i virkeligheden godt kan blive bange. Og angst er en mekanisme, der fortæller vores krop at den enten skal flygte – eller gå til modangreb. Angst er derfor ikke altid noget negativt. Det kan også være noget positivt. Ok, det er ikke sjovt at være bange. Vi sveder, får hjertebanken og åndenød. Derfor forbinder de fleste mennesker begrebet angst med noget negativt. Men som sagt. Angst er en advarselsmekanisme. Den er bygget ind i vores krop. Det er grunden til at du gisper, hvis du fx ser en slange eller en edderkop.

Test dig selv for angst

Der findes mange forskellige former for angst – test her om du har angst. Ja, man kan næsten sige, at der bliver fundet en ny form for angst hver dag. Generelt opererer terapeuter og andre inden for psykologien med en række forskellige angstformer. Hver form signalerer, hvad angstens fokus er. Et par eksempler her:

Præstationsangst. Dette er angsten for ikke at kunne præstere, det du skal, når du skal. Fx, hvis du er skuespiller, så skal du kunne din rolle til premieren. Og du skal præstere det bedste du kan. Her kan du blive angst. Eksamensangst. Den kender vi vist alle. De der sommerfugle i maven, som ligesom bliver til uhyrer i maven, efterhånden som tiden for den mundtlige eksamen kommer nærmere og nærmere.

Angst kan give dig stress

Nogle udvikler stress af den angst. Og ja, så er der også alle fobierne, som vi tidligere har været inde på. De er alle en eller anden form for angst.

Det, der er fælles for alle former for angst er, at de kan behandles. Angst behandling behøver ikke at være et langt og dyrt forløb. Der er mange eksempler på mennesker, der har fået styr på deres fobi eller angst i løbet af en måneds tid. Angst behandling består ofte af, at du skal lære at trække vejret på en særlig måde i en særlig situation. Og du skal lære at tænke rationelt, der, hvor du ellers bare ville flygte. Fx skal du lære at tage en dyb indånding, når du ser edderkoppen og samtidigt skal du tænke, at det er et harmløst lille dyr, der laver smukke spindelvæv. Åndedrætsteknikken, som du lærer, vil få dit hjerte ned i gear, så det ikke galopperer afsted med dig og din angst.