# Tectyl under luppen

> Der bliver talt meget om mærker i rustbeskyttelsesbranchen. Tectyl, Dinitrol, Pava, Suvo, Mercasol. Men de fleste diskussioner stopper ved navnet og kommer aldrig ned i det, der kan måles. Her er tallene, som sjældent kommer…

## Metadata

- URL: https://www.360-online.dk/tectyl-under-luppen
- Markdown URL: https://www.360-online.dk/tectyl-under-luppen.md
- Published: 2026-07-28T14:53:43-04:00
- Modified: 2026-07-28T14:53:43-04:00

## Content

Der bliver talt meget om mærker i rustbeskyttelsesbranchen. Tectyl, Dinitrol, Pava, Suvo, Mercasol. Men de fleste diskussioner stopper ved navnet og kommer aldrig ned i det, der kan måles. Her er tallene, som sjældent kommer med i annoncerne.

## Fire produkter, to nordiske standarder

Danmark har ingen egen standard for rustbeskyttelsesprodukter. Det overrasker mange. I stedet læner Teknologisk Institut sig op ad to nordiske regelsæt, der er blandt de skrappeste i verden på området.

Hulrumsprodukter skal være afprøvet efter svensk standard SS 186511 eller finsk standard SFS 4086. Slidlagsprodukter til bundbehandling skal opfylde svensk SS 186512 eller finsk SFS 4087. Testene måler ting som indtrængningsevne i folder og samlinger, kuldesprødhed ved lave temperaturer og evnen til at klæbe til metal over tid.

Antallet af produkter, der har klaret nåleøjet i Danmark, er lille. Tectyl er et af dem, og det er baggrunden for, at [undervognsbehandling med Tectyl](https://fynsundervognscenter.dk/undervognsbehandling-med-tectyl/) har været det eneste valg hos Fyns Undervognscenter i Odense i over 40 år. Virksomheden har igennem tiden arbejdet med Pava, Dinitrol, Mercasol, Suvo og Tektrol, fordi den i årtier rustbeskyttede for bilforhandlerne i Odense og omegn. Erfaringen med alle mærker er, hvad der ligger bag beslutningen om at holde fast i ét.

### Hvad standarderne ikke fortæller

Her kommer den ubehagelige del. En godkendelse siger noget om produktet i et laboratorium. Den siger intet om, hvad der sker, når produktet møder en bil på en lift en tirsdag eftermiddag.

Både FDM og Teknologisk Institut lander konsekvent samme sted: udførelsen vejer tungere end mærket. Hvad hjælper markedets bedste hulrumsvæske, hvis sprøjteteknikeren ikke når ind i vangerne? Hvad hjælper et testvindende slidlagsprodukt, hvis det lægges oven på snavs, der falder af igen efter to vintre?

Det er derfor, at Teknologisk Institut fraråder at jagte den laveste pris. Deres egen formulering er, at man skal være på vagt, når et tilbud ligger 30 til 50 procent under de øvrige centres. Forklaringen er sjældent effektivitet. Den er som regel, at noget er udeladt.

## 10 gram mod 450 gram

Nu til det tal, der virkelig burde fylde mere i debatten om rustbeskyttelse.

Et traditionelt olieholdigt rustbeskyttelsesprodukt på det danske marked indeholder omkring 400 til 450 gram opløsningsmidler per liter. Der bruges cirka 10 liter produkt på en gennemsnitlig personbil. Regnestykket er ikke svært: omkring fire kilo opløsningsmiddel per behandlet bil, der fordamper ud i luften, ind i værkstedet og ned i lungerne på den, der står med pistolen.

De miljøoptimerede Tectyl-produkter ligger på cirka 10 gram per liter. Samme mængde produkt, samme bil, men omkring 100 gram opløsningsmiddel i stedet for fire kilo.

Sæt det op ved siden af hinanden:

| Forhold | Traditionelt olieprodukt | Miljøoptimeret Tectyl |
| --- | --- | --- |
| Opløsningsmiddel per liter | 400 til 450 gram | Cirka 10 gram |
| Forbrug per bil | Cirka 10 liter | Cirka 10 liter |
| Samlet udledning per bil | Cirka 4 kg | Cirka 100 gram |
| Lugt og drypning | Udtalt | Stort set ingen |

Fyns Undervognscenter tilbyder behandlingstyper helt uden opløsningsmidler, og det er så vidt vides den eneste aktør i branchen, der gør det. For elbiler og autocampere er det et oplagt valg, dels fordi behandlingen er lugtfri og drypfri, dels fordi den samtidig dæmper støj. Du kan se, hvordan det spiller sammen med resten af tilbuddet, hos [rustbeskyttelse i Odense siden 1969](https://fynsundervognscenter.dk/).

### Regnestykket ingen havde regnet på

Morten Westerskov fra Fyns Undervognscenter har sammen med Erhvervshus Fyn deltaget i et projekt om grøn cirkulær omstilling, hvor tallene for rustbeskyttelsens klimaeffekt blev regnet igennem med input fra Teknologisk Institut, Klimarådet og Danmarks Statistik.

Udgangspunktet er, at en dansk bil i gennemsnit holder omkring 13 år. Med ordentlig rustbeskyttelse kan levetiden fordobles til omkring 26 år. Og fordi langt størstedelen af en bils samlede CO2-aftryk stammer fra produktionen af selve bilen, ikke fra kørslen, betyder en fordobling af levetiden en betragtelig besparelse. Beregningen landede på en CO2-effekt svarende til at leve som vegetar i to et halvt år.

Det er værd at holde fast i, næste gang nogen kalder rustbeskyttelse for en luksusudgift. En bil, der skrottes efter 13 år frem for 26, er ikke et økonomisk problem alene.

#### Hvorfor elbilen skævvrider billedet

For elbiler bliver regnestykket endnu skarpere. Produktionen af en elbil koster mere CO2 end produktionen af en tilsvarende benzinbil, primært på grund af batteriet. Elbilen skal derfor køre længere, før den er klimamæssigt foran. Ryger den til ophug efter otte år med gennemtæret bundstruktur, når den aldrig dertil.

Applus+ Bilsyn har konstateret rustangreb på undervogn og komponenter på populære elbilmodeller, der kun var fem til seks år gamle. Teknisk chef John Gantzhorn har fremvist en rusten batterikasse fra en fire år gammel hybridbil. Bilen var altså yngre end den garantiperiode, mange ejere regner med beskytter dem.

## Borehuller, garantier og det, der koster tid

En detalje, der sjældent diskuteres, men som har direkte betydning for din fabriksgaranti: hvordan kommer produktet ind i bilens skjulte hulrum?

Den hurtige metode er at bore. Et specialbor, et hul, en dyse ind, og så videre til næste hulrum. Det går stærkt, og det er derfor, mange centre gør det.

Den langsomme metode er at skille bilen mere ad, så hulrummene kan nås indefra uden nye huller i metallet. Det tager væsentligt længere tid, og det er en af grundene til, at Fyns Undervognscenter ikke ligger blandt de billigste. Til gengæld står bilens fabriksgaranti uantastet, og der er ingen borehuller, som en fremtidig køber kan hive frem ved prisforhandlingen.

### Det Teknologisk Institut advarer imod

Her er en oplysning, der næsten aldrig optræder i artikler om undervognsbehandling: har bilen airbag-sensorer i døre eller stolper, advarer Teknologisk Institut direkte mod supplerende rustbeskyttelse af netop de dele.

Centre, der er tilsluttet instituttets kontrolordning, kender problemet og undlader at sprøjte der. Centre, der ikke er tilsluttet, kender det måske ikke. Konsekvensen er ikke rust. Konsekvensen er, at sikkerhedsudstyr kan blive påvirket.

Det samme gælder selestrammere, bremsekomponenter og anden sikkerhedselektronik. Et billigt tilbud, hvor der sprøjtes bredt og hurtigt, kan derfor koste mere end penge.

### Bortfalder garantien så eller ej?

Nej. Teknologisk Instituts udmelding er entydig: bilimportørens rustgaranti bortfalder ikke ved supplerende rustbeskyttelse, når der anvendes et godkendt produkt. Det er en af de mest sejlivede misforståelser i branchen, og den koster hvert år danske bilejere dyrt, fordi de venter.

Instituttets egen anbefaling bygger på løbende stikprøvekontrol af mellem 350 og 600 efterbehandlede biler om året gennem to årtier. Konklusionen er kort: behandl bilen så tidligt som muligt. Den første behandling er den vigtigste, fordi den lægges på metal, der endnu ikke har taget skade.

Så spørgsmålet er måske ikke, hvilket mærke der står på dåsen. Det er, hvor mange gram opløsningsmiddel du vil have i din indkørsel, hvor mange huller du vil have i din bil, og hvor mange år din bil skal holde, før den bliver til skrot.