Min kæreste er i udlandet. Hun arbejder for et stort internationalt kosmetikfirma. Derfor skal hun ofte til Paris. Hun plejer at være afsted i 2 dage. Sådan et par gange om måneden. Det er faktisk lidt frustrerende for mig, når hun ikke er her. Men lige denne gang er det helt fint. Jeg har længe haft brug for lidt alene tid. Ikke fordi jeg er ked af det, eller fordi hun irriterer mig. Jeg har bare brug for tid til at få mine tanker og gøremål på plads i mit hoved. Og der er mange tanker, som jeg går og bokser med. En af dem er, hvordan jeg får friet til hende. Jeg synes faktisk, at det er på tide, at vi kommer videre. Går ind i næste fase af vores forhold, som skal handle om at stifte familie. Vi har jo talt om det der med børn, hus, have og hund. Og har sådan set begge to lyst til at komme videre. Vi får det bare ikke gjort.
Masser at gøre
Men der er også mange småting (gøremålene), som skal på plads. Julen nærmer sig. Der er faktisk kun 2 måneder til nu. Og jeg har en idé om, at julegaveindkøbene skal være på plads allerede i begyndelsen af december. Jeg har nemlig alt for mange aftaler om julefrokoster og -begivenheder i min kalender i dagene op til jul. Så der bliver ikke købt julegaver i de sidste 10 dage inden jul.
Jeg skal derfor have lavet en liste over, hvad alle i min familie skal have. Og det er noget af et puslespil. Det skal jo koordineres med mine søskende og forældre. Sådan via hemmelige, små møder og samtaler med hver enkelt. Min kæreste ved jeg godt, hvad jeg skal give. Et par nye sportssko. Hun kan godt lide at løbe hver morgen inden dagen starter. Så det er en oplagt gave at give hende. Udover en vielsesring selvfølgelig!
Sko fra Nike / Jordan
Jeg ved, at hun godt kan lide sko fra Nike og vist især også Jordan. Så det er vel kun et spørgsmål om, at jeg finder tid til at gå ind på nettet og lede efter ”Nike sko dame” og, så finde et par gode sko, der er velegnede til løb.
Hvordan jeg undgår, at hun ikke opdager, at hun får sådan et par sko i julegave, handler så om, at vi aftaler, at vi ikke spørger hinanden, når der kommer en besked om, at der ligger og venter en pakke på os. Den aftale lavede vi sidste år. Det gik fint.
Men alle de andre? Hvad skal jeg give min lillesøster? Hun er jo en ung dame, der har alt. Måske skal hun have et par strikkepinde. Og en god håndcreme. (Strikkepindene får hun, fordi hun altid har så travlt med at fortælle os, at de der DIY-damer i hendes omgangskreds er så bedrevidende om alt, at hun er ved at gå itu over at høre på dem.) Min storebror? Aner det ikke. Jeg må spørge min mor. Jeg ringer hende op og inviterer hende på frokost snart. Vi skal have en snak om gaver til min lillebror og min far.