Det med værktøj

Min mand rumsterer nede i kælderen. Jeg kan høre, at han banker og saver. Og bander højt en gang imellem. Lige nu kan jeg høre, at han er ved at skælde sig selv hæder og ære fra. Han har tabt en eller anden æske, som han opbevarer alle sine skruer i. De er vist blevet spredt ud over hele gulvet. Det betyder, at han skal til at sortere dem efter størrelse og den slags. Jeg kan ikke lade være med at grine lidt. Jeg er overbevist om, at han lige har stået der – klar med sin skruemaskine fra Dorch & Danola i den ene hånd og rakt ud efter æsken med den anden. Og så har den ikke været lukket helt, og han er måske kommet til at skubbe til den, så den røg på gulvet i stedet for ned i hans hånd.

Bygger legehus

Han er ved at bygge et legehus til vores lille pige. Hun elsker at bygge hule, og han besluttede i fredags, at hun skal have et legehus. Han elsker at gøre tingene selv. Faktisk er han også ret god til at bygge ting af træ. Så længe han ikke stresser over det.
Jeg kan høre, at han taler med sig selv: ”Hastværk er lastværk … ” Han bøjer sig og leder efter skruerne. Jeg overvejer, om jeg skal gå ned til ham og tilbyde ham min hjælp. Jeg ved bare, at mit tilbud vil blive afvist. Han kan være noget så stædig. Og når han har besluttet, at han skal lave et legehus til vores datter, så er der ikke nogen som helst, der skal komme og blande sig.

Gang i den

Skruemaskinen snurrer, kan jeg høre. Ok, han har fundet den skrue, han havde brug for. Jeg tager det roligt og fortsætter med at bygge hule sammen med min datter. Vi leger og hygger. Jeg har læst en historie for hende, og hun er faldet i søvn. Jeg kravler ganske forsigtigt ud af hulen. Kl. er ca. 4 om eftermiddagen. Jeg skal i gang med at finde ud af, hvad vi skal have til middag. Det er søndag, så jeg har tid til at gøre lidt ekstra ud af middagen.

Min mand er stadig i fuld sving med sit projekt legehus. Jeg kan høre, at han er ved at bære en del af huset ud i haven. Fra vores køkkenvindue kan jeg se, at han har fundet den bedste plads til at stille det op på ude i haven: Nede ved bærbuskene. Jeg går ud til ham og spørger, hvordan det går med projektet. Svaret, jeg får, er ”Det går fint, jeg får det lavet færdigt i dag.” Jeg går ind i køkkenet igen. Finder grøntsager og kniv frem og begynder at hakke og snitte. Imens jeg svitser løgene, kan jeg høre, at han er tilbage i kælderen. Han bander højt. Han har åbenbart smidt træskoene og har trådt på en af de skruer, som han ikke har fået samlet op. Jeg løber ned til ham. Han sidder på en stol og ømmer sig. Skruemaskinen ligger på hans arbejdsbord. Der er skruer overalt på gulvet.

Altid godt værktøj

Er der noget, jeg ikke vil gå ned på, så er det udstyr og værktøj til alle mine projekter herhjemme. Jeg indrømmer, at jeg virkeligt godt kan lide at lave mange ting selv, og jeg har altid planlagt, måske 3 eller 4 projekter. Hvert projekt er unikt. Det er noget, jeg sætter pris på. Fx så havde jeg brug for en glasplade, som jeg kunne bruge til at blande akrylfarver på til mit sidste projekt. Jeg skulle lave en ny bordplade til et af vores stueborde. Og der er intet bedre end at blande akrylfarve på glas. Det er nemt at gøre rent, og man kan se helt klart, hvilken farve man får frem. Man kan købe specielle glasplader til det, men de er dyre, så jeg besluttede at kontakte en glarmester. Han havde nogle glasplader, som jeg kunne få til en tredjedel af prisen.

Den vigtige høvlebænk

Nu er mit næste projekt så at lave en meget lang og høj reol. Jeg skal bruge nogle lange trælister, og de skal høvles. Så jeg tænker, at jeg har brug for en høvlebænk. En høvlebænk er faktisk et møbel i sig selv. Det kunne være kanon at have sådan en i mit værksted. Men, der er en lille detalje, som jeg ikke kan se bort fra: Nogle af de høvlebænke, som jeg har set på, er ret kostbare. Det vil ikke være umuligt for mig at købe sådan en, men jeg synes lige, at jeg bliver nødt til at undersøge markedet bedre. Jeg har kun set på høvlebænke hos et enkelt byggemarked. Jeg må lede lidt på internettet. Måske kan jeg finde én, som er mere overkommelig i pris. Eller måske skulle jeg overveje selv at lave én.

Det vil sikkert ikke være billigere – men måske sjovere, selvom det er en stor opgave. Kan jeg klare mig med at spænde listerne op på det arbejdsbord med de skruetvinger, jeg allerede har, og så bare bruge en håndholdt høvl? Måske. Jeg er dog ikke sikker. Det vil give et bedre resultat, hvis jeg har en ordentlig høvlebænk.

Elsker bare godt grej

Mine tanker kredser hele tiden om en af de høvlebænke, jeg har kigget på. Den er lækker. Jeg ved godt, hvor det bærer hen: Jeg ender med at købe den. Og jeg bliver glad for den. Jeg forsøger at overbevise mig selv om, at jeg egentlig ikke har brug for en høvlebænk. Men det er altså svært. Jeg plejer at bruge følgende taktik, når jeg er i lignende dilemmaer: Jeg venter nogle dage med at bestille det stykke værktøj, jeg har udset mig. Hvis jeg efter 3 – 4 dage stadig synes, at jeg virkeligt har brug for det, så bestiller jeg det. Hvis jeg ikke er helt overbevist om det, så skriver jeg det på min ønskeseddel. Og håber, at nogen vil give mig det i fødselsdags- eller julegave.

Men nu har jeg altså tænkt på den specifikke høvlebænk i 4 dage. Så der er vist ikke andet for mig at gøre end at få den bestilt hurtigst muligt. Den vil også være nyttig til andre projekter.